Vinterferie

Skiferie i Norge

Mange vælger at tage på skitur i deres vinterferier. Det er meget sjældent, at man kan stå på ski nogen steder i Danmark, men især Norge kan tilbyde spændende ski-oplevelser, hvor de har mange faciliteter til både langrend og skihop mm. Samtidig er Norge jo en del tættere på Danmark end Østrig eller Schweiz, som også er kendte skisportssteder. Hvis man vil læse mere om forskellige skisportssteder i Norge, så er det et must at besøge denne hjemmeside:

http://www.skisport.dk/norge/

Skisport er også for børnefamilier

Mange danskere har startet skikarrieren i de norske fjelde, og det er ikke helt uden grund, der findes mange fordele for børnefamilier ved at tage på skiferie i Norge. Hvis børnene bliver kolde kan man nemt stå på ski tilbage til hytten og få lidt varm kakao og fornyet energi.

Skiskolerne taler norsk og nogen gange dansk og gør indlæringen af børnene nemmere. Turen med færgen til Norge er også en attraktiv transportform for mange børnefamilier, uanset om man vælger en af de kortere overfarter eller en længere sejlads med overnatning i kahyt.

I de norske fjelde er der også mulighed for mange andre børnevenlige aktiviteter end skiløb. Det være sig kanefart og hundeslædekørsel, ligesom der i de norske skihytter ofte findes en kælk til stor glæde for børnene.

Norges mest besøgte rejsemål

Mange danskere vælger Norge for de mange kendte skiområder og for at bo på de traditionsrige norske højfjeldshoteller eller hyggelige norske skihytter. Desuden er det nemt at køre i egen bil med enten færge fra København eller Nordjylland eller tage køreturen via Sverige og Øresundsbroen.

De populære rejsemål som Hemsedal, Hafjell og Geilo har sne fra november og frem til maj. Skidestinationerne omkring Lillehammer er især kendt for at have afholdt de Olympiske Vinterlege i 1994, hvor styrtløbet blev afviklet i Kvitfjell.

Har du gode erfaringer med skiferie i Norge og har du nogle hints som du gerne vil dele med os så skriv endelig en kommentar til artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *