Aktiviteter på ferien

Få passet din hund hos Dyreværnet

Ferien nærmer sig

Ferien nærmer sig og I har ikke fundet den rette dyrepension. Der er ikke mange ledige pladser, når sommeren nærmer sig og I er mildest talt i vildrede. Det er næsten ligeså dyrt at få sit dyr passet, som at tage på ferie. Jeres hund kan ikke komme med jer- det siger sig selv. Der er ingen anden udvej end at få passet hunden på en hundepension. Jeg har set nærmere på Dyreværnet.

Dyreværnet

Det kræver ingen særlig viden at starte en hundepension. Dog skal man holde sig til lovgivningen alligevel. Men mange opfatter sin hund som et ekstra medlem af familien. Man vil være 120 % sikker på, at hunden er glad og også får en dejlig ferie, mens man er væk. Jeg tror selv på, at Dyreværnet er et rigtig godt sted for dyr. Hos Dyreværnet få hunden 3 daglige gåture, en opvarmet hunde boks, masser af kærlighed og naturligvis det bedste foder. Man kan booke tid hos Dyreværnet via telefon i dagtimerne: 52 10 14 20. Det koster 220 kroner pr. dag for en hund. Man kan også få passet sin hund i juleferien, det koster dog dobbelt så meget. For at hunden kan blive passet hos Dyreværnet skal alle påkrævede vaccinationer være givet inden. Du skal medbringe dokumentation for dette. Skulle din hund blive syg under opholdet har Dyreværnet en aftale med Centrum Dyrehospital. I kan derfor slappe fuldstændig af og nyde jeres ferie uden at være bekymret.

Hvis dyreværnet ikke har plads

Der er ikke nogen tvivl om at Dyreværnet er et attraktivt sted. Udover deres gode behandling af dyrene, føles det bare rigtigt. Men skulle der ikke være plads til din hund hos Dyreværnet, kan du lede videre. Der findes mange gode steder. Dette skal du kigge på når du vælger pasning:

  • Uddannelse eller erfaring
  • Stiller de krav til vaccination, hvis nej – så risikerer du at komme hjem med et smittet dyr
  • Hvor meget plads har hunden?
  • Er der løbegård?
  • Hvor tit går de tur med hunden, det skal mindst ud på en god tur 3 gange dagligt
  • Hvilken mad giver de hunden, billig og dårlig mad afspejler den øvrige kvalitet
  • Mærk efter, føles det som nogle rare mennesker der skal passe dit dyr?
  • Hvordan reagerer de, når din hund pludselig gøer?
  • Virker de rolige eller opfarende – altså dem der skal passe jeres hund!
  • Hvordan virker de andre hunde…Virker de til at have det godt?
  • Svarer de på jeres spørgsmål.
  • Har de en aftale med et dyrehospital?
  • Er der alle mulige tillægsydelser og er den egentlige pris svær at gennemskue?
  • Vælg gerne et sted du har hørt godt om

Dyreværnet er blot et ud af mange steder

Der findes mange gode steder og sikkert også nogle der er bedre end Dyreværnet og ikke behøver frivillig arbejdskraft. Men se dig for og mærk efter. Lyt gerne til dine børn og hund. Tag på et besøg sammen inden hunden skal passes på stedet. Sørg for at du kan annullere pasningen igen, hvis du føler dig utryg eller hunden udviser utryg adfærd. Når du vælger sted til jeres hund- så vælg med hjertet og lyt til alle I familien. Skulle det være helt umuligt at finde et sted til hunden, kan I holde ferien i Danmark. Mange steder kan man have hund med fx sommerhus, telt eller camping.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *