Besøg kongehuset
Kongehuset
Hjemme hos os er det mest vores datter, der er interesseret i kongehuset. Den ældste af vores sønner interesserer sig slet ikke for kongehuset, mens den yngste af vores sønner mest er interesseret i om de har monstre eller andre uhyggelige væsener gemt rundt omkring. Men vores datter tænker på prinsesser og kjoler, på rigdom, lykke og drømme. Hendes fantasi spinder en hel fortælling op om kongehuset og hun kan tale i timevis om det. Hun ser op til hele kongefamilien og elsker prinsesserne. Jeg har spurgt om hun selv vil være en prinsesse, dertil grinede hun blot og sagde- nej mor, så kan jeg jo ikke selv bestemme tingene. Klog den lille pige- det er hun! Men hun vil gerne se kongehuset og det har inspireret mig til at undersøge det nærmere. De har en hjemmeside man kan læse på. Jeg er ikke selv vild med kongehuset og er komplet ambivalent omkring det, men børn lærer os så mange smukke ting- og hun har også lært mig en masse gode ting om kongehuset.
Besøg kongehuset med børn
På kongehusets hjemmeside kan man se kongehusets arrangementer, udflugter og diverse begivenheder. Nogle begivenheder er ikke for børn, mens andre sagtens kan være det. Mange gange er det jo sådan at man kan ”se dem” gå forbi et sted og børnene kan stå og vinke. Det er nok godt lige at få styr på forventningerne inden man tager afsted. For vores vedkommende skal væres datter nok forberedes på at der altså ikke bliver tale om en prinsesse leg med bytte kjoler og kigge på legetøj sammen. Vi arrangerer det sådan at vi efterfølgende tager ud og spiser en ”prinsesse kage” på en café og så føles det forhåbentlig som en helt særlig dag for os begge to. Drengene får lov til at blive hjemme i første omgang, men måske man kunne lokke den mindste af dem med næste gang, måske han får øje på noget spændende.
Find flere af vores artikler om børn og aktiviteter med børn her på siden.