Ferie i Danmark

Cykelferie i Danmark

Der findes en enkel måde at holde ferie på, som både er økonomisk samt god for sammenholdet i familien. Det er at tage sammen på cykelferie i Danmark. Derudover er det også godt for helbredet, så det er med at komme ud og bevæge sig og få noget tiltrængt motion. De fleste familier har allerede en god cykel til hvert familiemedlem, og ellers kan man ofte låne eller leje en cykel, hvis det skulle blive nødvendigt. Man kan tage væk en weekend eller måske en uge eller 2. Man kan enten bo på hotel eller campingplads, og de fleste vælger at medbringe et telt, som de kan sove i. Andre vælger at leje et sommerhus, hvorfra de så kan cykle ture hver dag. Men den originale cykelferie er, når man bare cykler derudaf. Måske har man hjemmefra planlagt, hvor man skal cykle hen, og hvilke seværdigheder familien skal opleve. Husk skiftetøj, tandbørste, telt, mad mm. til turen. Du kan læse meget mere om cykelferie og fordelene forbundet hermed på den her hjemmeside.

 

10 gode grunde til at tage på cykelferie i Danmark

 

Der er mange gode grunde til at tage på cykelferie, men der er endnu flere grunde til at tage på cykelferie i Danmark. Her har du 10 af slagsen.

1) I Danmark er der aldrig langt til næste overnatningssted, til havet for en forfriskende dukkert, til nærmeste by for en shoppingtur eller til næste spændende attraktion.

2) I Danmark har du mere end 11.000 km skiltede cykelruter at vælge imellem.

3) I Danmark finder du cykelstier og cykelveje overalt, som gør det trygt og sikkert at komme frem – også selvom der er børn med i selskabet.

4) I Danmark er der ingen halsbrækkende bjerge (Danmarks højeste punkt er 170 m), så selvom landet har sine bakker, er de absolut til at besejre.

5) I Danmark finder du nemt et cykelværksted, hvis du får tekniske problemer på turen.

6) I Danmark er der næste altid vestenvind, så planlægger du efter det, kan du være ret sikker på at have medvind på det meste af turen.

7) I Danmark kan du nemt få din cykel med offentlig transport.

8) I Danmark er det sikkert at cykle i storbyerne – selv i centrum af København, hvor der faktisk er flere cyklister end bilister.

9) I Danmark er der respekt om cyklisterne i trafikken.

10) Danskerne elsker at cykle, så her vil du ikke føle dig som en særling, når du tramper gennem landskabet på din cykel, men snarere som en del af et stort fællesskab.

Har du selv gode erfaringer med cykelferie for hele familien, så vil vi meget gerne høre mere fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *