Tag familien med på ferie til Kreta
Tag din familie med til den største ø i Grækenland, Kreta. Øen er særdeles velegnet til ferier for familier, hvor der helst skal være børnevenlige strande, gode pools og mulighed for at komme ud og opleve naturen. Læs med videre i indlægget her og find frem til, hvad Kreta har at byde på for familier.
Chania er et paradis for børn
Hvis du gerne vil være garanteret en god ferie for børnene, så bør I tage til Chania. Her er der nemlig lange og rolige strande med mulighed for snorkling og dykning. Derudover ligger byen tæt op af et fantastisk naturområde, som er muligt at udforske på ATV. Byen er desuden omgivet af hyggelige småbyer, som er oplagte at udforske på en dagstur.
Udforsk de nærliggende øer
Grækenland er et paradis, der flyder over med skønne små øer. I nærheden af Kreta ligger den berømte ø, Spinalonga, som er kendt for sin smukke blå bugt og charmerende arkitektur. Er I til mere øhop, kan I også tage på en sørøvertur til øen Chrissi, som byder på gyldne sandstrande og sjove sørøverhistorier.
Autentiske oplevelser for de voksne
Selvom børnene skal have det godt og sjovt, må man ej glemme oplevelser for de voksne. Kreta har nemlig meget mere at byde på end flotte sandstrande og sørøverskibe. Kreta rummer nemlig også en skøn lokalbefolkning og smukke autentiske steder.
Tager I til østkysten, finder I Sitia og Makrigialos, som er relativt uberørt. Her finder I blandt andet familiedrevne tavernaer, der summer af charme og god stemning. Her er knapt så mange turister, så her kan I om noget få lov til at gå på eventyr.
Endeligt er der kun tilbage at sige, at I skal huske at nyde ferien og den behagelige temperatur.