Overvejelser inden bilferien med børn
Skal du på bilferie med børnene? Måske har du allerede været på en bilferie, hvor børnene hyggede sig på bagsædet – eller var det mere i nærheden af en katastrofe? Børn bliver utålmodige, og det største lifehack vi kan give, er, at du skal være forberedt på alt.
Det er en god lektion for børnene at lære, at de skal kunne sidde stille og vente. Men et ulykkeligt eller trist barn er aldrig godt, og derfor er det fantastisk, hvis du har masser af underholdning og distraktionsteknikker i bagagen. Læs vores tips, og få en fantastisk børneferie.
Masser af underholdning
Hold dit eller dine børn beskæftiget, så de ikke kommer til at kede sig for meget. Det er selvfølgelig en naturlig del af bilferien, at der ikke altid er noget at lave. Men en iPad eller DVD-afspiller med masser af film er en fantastisk måde at få de små beskæftigede i et par timer – så kan du måske tage en lur, mens din bedre halvdel kører, så du er klar til selv at køre senere.
Er dine børn kommet i læsealderen, er det også en superfin måde at underholde ungerne på. Sørg for høretelefoner, så I ikke skal høre lyden af det samme soundtrack hele ferien igennem.
Komfort, komfort, komfort
Alt efter alderen på din børn skal du skrue op for komforten. Små børn kan have svært ved at udtrykke, hvordan de har det, og derfor skal du være forberedt på at hjælpe dem med det meste.
Et godt sæde er det allervigtigste. Cybex laver fantastiske bilsæder til både store og små.
De små må endelig ikke fryse eller overophede. Tjek jævnligt, om de har det for varmt eller for koldt. Pak tøj i lag, så der kan pilles af eller trækkes på – så er det nemmest for både dig og dine børn.
En dyne til hvert barn er ultimativt det hyggeligste – også selvom det er en bilferie sydpå. Med aircondition i de fleste biler er der nemlig oftest køligt i sådan en bil, så det er rart for dine børn at kunne putte sig.