Ferier for hele familien

Mange familier rejser til Fuerteventura på ferie

Der findes jo mange feriedestinationer rundt omkring i verden, som både kan tilbyde turisterne sol, sommer, strande, en herlig udsigt med palmer samt masser af aktiviteter til hele familien, så hvorfor vælger mange familier rejser til Fuerteventura? Dette skyldes sikkert, at øen Fuerteventura som den næststørste af De Kanariske Øer er mere uspoleret end naboøerne. Man kan derfor opleve mindre trængsel og trafik, mindre antal hoteller og antal turister end på de andre øer såsom den store kendte ø Lanzarote, som især er kendt for Club La Santa sport. Man kan finde eksempler på priser evt. med all inclusive på rejser til Fuerteventura hos Spies Rejser, som har mange afgange til billige priser til De Kanariske Øer, men man kan samle inspiration på hjemmesiden samt tjekke andre steder på nettet, dog bør man altid huske at vælge et etableret rejsebureau, så I er dækket af rejsegarantifonden i nødstilfælde.

Hvad kan man opleve på Fuerteventura?

Mange fra hele verden rejser til Fuerteventura på ferie, da stedet kan byde på nogle af Europas absolut bedste strande, som strækker sig brede og gyldne stort set hele vejen rundt om øen. Alle kan uden problemer finde frem til en privat lille strand, man kan have helt for sig selv, da øen ikke er overrendt af turister. For børnefamilierne findes der masser af aktiviteter for eksempel børneklub og børnepool hos de store luksushoteller, som netop har gjort meget for at tiltrække børnefamilierne. Man bør besøge byen Puerto del Rosario, idet man her får et autentisk indblik i øens dagligliv uden for ferieområderne. En mere øde landsby er Tindaya på Fuerteventuras vestside. Her findes ikke mange folk men masser af geder og storslået natur, og det er hovedsageligt Tindaya-bjerget på mere end 400 meter, som er en attraktion. Rundt om på øen kan man opleve en fantastisk og uspoleret natur med uberørte strande, bedårende og pittoreske samt charmerende landsbyer, hvor man stadig kan se de lokale kunsthåndværkere fremstille deres kunstværker, som man kan købe i den tilstødende butik. Dørn og andre aktive sjæle vil især holde af den lille landsby Lajita, da man her kan opleve Oasis de los Camellos (Kamel-oasen), som er en dyrepark med rovfugle, papegøjer, søløver og slanger, og derudover har den en storslået og betydningsfuld botanisk have med tusindvis af forskellige sorter kaktus. Den bedste strand er nok stedet Corralejo, som egentlig er et naturreservat i sig selv med en charmerende gammel bydel.

Feriesportsstedet Playitas

Mange kender til Club La Santa på øen Lanzarote, men nu har man etableret konkurrence på Fuerteventura med et nyt stort feriesportssted ved navn Playitas. Her kan man nyde en masse gratis aktiviteter såsom fitness, bjergbestigning, pilates, aerobic, basketball, bordtennis og beachvolley, mens man skal betale for at spille tennis og golf, leje cykler, dykke og dyrke surfing og sejlsport. Faktisk findes der følgende spændende aktiviteter for turisterne på stedet:

  • 18-huls golfbane under opbygning – pt. 9 huller
  • Mountainbiking og racercykling
  • Olympisk swimmingpool
  • Fitness
  • Tennis
  • Bordtennis
  • Beachvolley
  • Basketball
  • Minigolf
  • Dykning
  • Massage
  • Aerobic og pilates
  • Atletik
  • Surfing, windsurfing, kajak- og katamaransejlads
  • Wellness center

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *