Sådan klarer du køreferien med små børn
Mange familier vælger at pakke bilen og køre på ferie, når den danske sommerferie sætter ind. Det kan være, I altid kører til Italien på camping eller besøger de flotte svenske og norske landskaber med telt.
Uanset hvad, kan det for mange børnefamilier virke en anelse uoverskuelig at skulle køre mange kilometer med små børn på bagsædet, der ikke har et stort begreb om tid. Den klassiske kommentar fra et af dine børn er sikkert et spørgsmål om, hvornår I er fremme, når I blot har kørt en time.
Så hvordan får man tiden til at gå for de små? Her er nogle bud.
Postmand Per – god børneunderholdning på vejen
I dag er vi så heldige, at der findes iPads og Wi-Fi de fleste steder i verden. Dermed ikke sagt, at du skal give dine børn en iPad i hånden, så snart I forlader indkørslen, men den er god at have med på farten.
Skal tiden fordrives i mange timer, vil dine børn på et tidspunkt nå en grænse for, hvad de synes er tåleligt. Her kommer Postmand Per ind i billedet. Lej Postmand Per serien eller filmen ned på jeres iPad, så I er klar til, at de små rammer muren. Børn elsker Postmand Per, og så er forældrene garanteret underholdning i i hvert fald en time.
Lav sjove kørelege med dine børn
Det er de færreste, der kan holde til at se film i timevis, så Postmand Per har også sine begrænsninger. Derfor er det en god idé, at I som forældre har forberedt nogle kørelege. Det kan være de klassiske gæt-et-dyr, rød bil eller ønskekoncert, hvor man skiftes til at vælge en sang, I skal høre i bilen.
Det kan også være lege, hvor I skal skiftes til at gætte et familiemedlem. Start måske en gruppefortælling, hvor man hver især siger en sætning, den næste skal fortsætte på. Der er uendelige muligheder. Når legene igen bliver kedelige, kan I sætte Postmand Per på undervejs.
Hold nødvendige pauser undervejs
Lege og film er gode elementer til jeres køreferie. Men det er også vigtigt, at I husker at holde de nødvendige pauser undervejs. Lad jeres børn forbrænde noget energi. Det kan være hårdt at sidde i en bil så længe, når man er vant til at lege rundt på legepladsen i børnehaven eller i skolegården.
Rigtig god ferie.