Ferie i Danmark

Billigferier: Telttur eller Tur-ferie

Telttur

Når der er tale om telttur, så er der 2 versioner. Den billige og den lidt dyrere. Den lidt dyrere kender vi alle, det er telttur på en campingplads i Danmark eller et sted i Europa. Da denne artikel omhandler den billige ferie sorteres den fra her. Den billige telttur foregår i haven hos jer selv, hos farmor, mormor, onkler eller tanter.

Børnene elsker spændingen ved at sove i telt og det er ikke altid af så stor betydning om det foregår i et fremmed land, by eller campingplads. Det er ganske gratis og man betaler bare de almindelige udgifter, der er forbundet med en ferie. Telttur hos farmor eller mormor vil helt sikkert være et hit hos både børn og bedsteforældre. Det giver mulighed for nærhed med familien, som i virkeligheden er det vi alle sammen gerne vil i vores ferie.

Tur-ferie

En tur-ferie er en ferie, hvor der tages på ture, hver dag. Ligesom hvis man var på ferie i udlandet. Der kan vælges et tema. Det kan fx være eventyrtema eller bondegårdstema. Helt konkret tager man et stort ark papir, som børnene er med til at tegne på. Man inddeler papiret op i felter svarende til de dage tur-ferien skal forgå på. Lad os sige der er tale om 7 dage, så inddeler man papiret i 7 felter.

Man spørger sine børn til tur-ønsker og sammen plottes det ind på dagene. Det er så meningen, at børnene skal tegne en tegning på hvert felt, som svarer til den tur man har planlagt den pågældende dag. Hvis der fx er tale om et bondegårdstema, så planlægger man besøg på forskellige bondegårde i Danmark. Og det ville typisk være dyr, natur eller andet børnene ville tegne på felterne. Det er ligegyldigt om de tegner det rigtigt eller om det overhovedet forestiller den planlagte tur.

Hovedsagen er blot, at I har hygget jer med at planlægge tur-ferien sammen. Der er masser af steder, der holder dørene åbne for familier. Nogle steder giver endda mulighed for overnatning eller deltagelse i bondegårdens aktiviteter. Børnene kan se hvor mælken kommer fra, de kan lege med de forskellige dyr på gården.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *