Ferie med børn: 3 gode rejsetips
Intet er skønnere end at holde ferie, få et afbræk fra hverdagen, oplade batterierne og samtidig opleve nye steder af verden. Og ferien bliver kun bedre, hvis du har dine børn med. Læs med her og få 3 gode rejsetips til din næste familieferie.
Spring ud i det – og nyd det!
Det vigtigste ved en familieferie er, at du holder den på din helt egen måde. Der findes ingen regler for, hvad der er rigtigt og forkert at gøre, så længe du kommer hjem igen med en god oplevelse. Men føler du, at opgaven med at have børn med på ferien er en smule overvældende, så frygt ej – der findes mange tips til ferier med børn.
Det vigtigste er, at du dropper bekymringerne og tør tage springet – uanset hvor rejsen går hen. Rejsen får en ende igen, og din hverdag vil hurtigt melde sin ankomst. Men I vil være en rejsedestination og mange oplevelser rigere som familie.
Valg af destination
Når først beslutningen om at holde en familieferie er truffet, melder et nyt spørgsmål sig: Hvor skal turen gå hen? Verden er stor, og mulighederne er uendelige, hvorfor I skal gøre op med jer selv, hvor I ønsker at rejse hen. Drømmer I om en solferie, hvor I blot skal bevæge jer nogle få meter for at komme fra poolen ved hotellet til stranden, eller er I mere til en storbyferie, hvor kulturelle inputs står højt på to-do listen?
Førstnævnte er ren afslapning og vil blive et sandt paradis for børnene. Men måske I savner storbyrejserne, som I jævnligt tog på, før I fik børn, men som blev lagt til side af praktiske årsager? Det er der bestemt ingen grund til – der er mange muligheder for at afholde en familieferie med børn i storbyer.
Alt det praktiske
Der er mange ting at holde styr på, når du rejser på ferie. Kufferterne skal pakkes med alverdens forskellige ting og sager. Og det bliver kun mere kompliceret, når du skal pakke for mere end dig selv. Derfor kan det være en god idé at forberede sig i god tid.
Lav en huskeseddel med alle de ting, du ved, I skal have med
jer. Når det er sagt, så er ferien ikke ødelagt, hvis badebukserne eller
tandbørsten er glemt derhjemme. Der er mulighed for indkøb ved
rejsedestinationen også, og derfor skal det hele nok gå.