Vælg ferie ud fra din families størrelse
Det kan i visse familier være en stor og tidskrævende opgave at planlægge, hvor man skal hen i ferien. Da jeg var single, var der aldrig problemer med at beslutte sig, der skulle man jo ikke tage hensyn til andre. Og når man kun er 2, så er det også ret let at planlægge, hvor man skal hen og hvor længe. Men hvis man er en familie med 1 eller flere børn, så er der rigtig mange hensyn, man skal overveje, hvis man ikke ønsker sin ferie spoleret på den allerførste dag.
Hvor mange personer bør man være i en bil?
Hvis man skal på ferie i Danmark, så kan man være 5 personer i en personbil, men hvis man kører selv til en destination mange hundrede km væk, så skal der være plads til at strække benene, så jeg vil ikke anbefale, at der er mere en 4 personer i en bil. Og hold ind på rastepladser og tankstationer hyppigt, så man kan få lidt frisk luft og komme på toilet mm. Man har jo ikke noget stramt tidsskema, man skal nå. Du er jo på ferie. I øvrigt er det mere krævende for dem på bagsædet, når man kører langt. Børn har sjældent samme store tålmodighed som forældrene, så det bør man også have med i betragtning. Ingen ønsker jo at høre på børn, som græder og beklager sig på hele turen. Så skal man længere væk, så er det bedst at tage tog, bus eller fly.
Hotel eller sommerhus?
Skal man på hotel, kan det blive temmelig dyrt for en stor familie, så der bør man vælge sommerhus, som ikke koster meget ekstra for nogen ekstra sovepladser. Det er altså ikke dobbelt så dyrt at leje et sommerhus til 8 personer frem for at leje et mindre sommerhus til kun 4 personer. Men på et hotel er der sjældent stor rabat.
Så jeres økonomi vil derfor altid sætte nogle begrænsninger for jeres valg af ferie muligheder ud fra størrelsen på jeres familie.