Sommerferie

Tag familien med på køreferie til Færøerne

Færøerne byder på fantastiske naturoplevelser, og er med dets brede vidder og det helt perfekte sted til en familieferie. Færøerne ligger kun 2 timer fra Danmark med fly, og så snart du lander i lufthavnen kan du sætte dig ind i en lejet bil og køre ud og opleve.

I 2007 blev Færøerne kåret til at være verdens bedste øgruppe, og det alene bør være grund nok til at du og din familie pakker kufferterne, de tykke trøjer og tager med det næste fly. Derudover er den færøske natur med til at skabe de bedste rammer for en aktiv ferie for både store og små.

Hvad skal I opleve på Færøerne?

Hekse og trolde på Sandoy

Tag færgen til øen Sandoy, som også kaldes Saga-øen. Her kan hele familien udforske strandene, de små charmerende og nærmest maleriske bydger, de græssende får på fjeldsiderne og indsøer, hvor I kan fiske.

Sandoy kaldes for Saga-øen, da der ifølge historierne boede på hekse, trolde og vikinger på øen. Der gemmer sig derfor et væld af gode historier på øen, som kan nydes af både store og små. Faktisk kan I sammen med en guide få historien om heksehullet, hvor man den dag i dag stadig kan se heksens fodspor.

Tag børnene med til Vestmanna

En af de helt store turistattraktioner på Færøerne er bådturen til Vestmannabjergene. På bådturen bliver I sejlet ind i dybe grotter, igennem smalle sunde og helt tæt på den 700 meter høje klippevæg, hvor flere tusind søpapegøjer, lomvier og mallmukker yngler hver sommer. Bådturen tager cirka 2 timer, og er spændende for både børn og voksne.

Vestmanna ligger i den sydvestlige del af øen Streymoy (hvor også Tórshavn ligger), og er nemt at komme til med jeres lejede bil.

Derudover kan I også sætte en dag af til at opleve alt lige fra Klaksvík, Saksun og Kirkjubøur, som er nogle særlige og helt fantastiske steder på Færøerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *